En ny momsregel kan medføre prisstigninger på tv-pakker hos alle tv-udbydere, herunder ANSAGER ANTENNEFORENING, allerede fra årsskiftet.

Regeringen angriber danskernes fællesskab – og din pengepung!


Regeringens lovforslag truer lokalsamfund og dansk kultur!

Regeringens forslag om at pålægge moms på ophavsretslige vederlag vil få alvorlige konsekvenser for landets antenneforeninger – en hjørnesten i de lokale fællesskaber siden 1970'erne. Antenneforeningerne har sikret danskerne adgang til både relevant TV-indhold og billige internetløsninger, men dette er nu sandt.

Regeringens planer om at pålægge moms på ophavsretslige vederlag vil føre til markante prisstigninger på TV-pakker – en katastrofal beslutning, der rammer almindelige danskere, underminerer lokalsamfundene og truer dansk medieindhold.


Politisk hykleri: Regeringen underminerer fællesskaber

Mens statsministeren hylder betydningen af lokale fællesskaber, gør regeringen præcis det modsatte. Lovforslaget om moms på ophavsrettigheder er ikke bare en teknisk ændring, men et direkte angreb på danskernes adgang til lokal kultur og nyheder


Uansvarlig økonomi uden bundlinje

Regeringens forslag vil føre til yderlige prisstigninger på 15-25 kroner om måneden for TV-pakkerne. Det kan virke småt, men konsekvensen er, at flere danskere vil opgive deres TV-abonnementer til fordel for udenlandske streamingtjenester. Ironisk nok mister staten dermed momsindtægter fra hele TV-pakkerne – op til 175 kroner pr. pakke. Det er økonomisk fejlkalkulation og en farlig gambling med dansk mediekultur.


EU-reglerne er ikke skyldige – det er regeringen!

Skatteministeren hævder, at momsen er et EU-krav, men det er simpelthen ikke korrekt. Danmark har en særlig undtagelse – en såkaldt stand-still-ordning – som gør det muligt at fastholde momsfritagelsen. Hvis dette forslag gennemføres, er det regeringens valg, det er ikke EU, men regeringen selv, der vælger at ødelægge en ordning, der har fungeret i over 50 år.


Dobbeltbetalingen for DR og public service er måske den virkelige skandale!

En oplagt løsning ignoreres: Fjern dobbeltbetalingen for DR-rettigheder. Antenneforeningernes medlemmer betaler allerede for DR via medieskatten, men pålægges alligevel en retransmissionsafgift. Samtidig slipper brugere af DRtv's streamingtjenester helt for denne omkostning. Hvorfor belønnes streamingtjenester på bekostning af lokale løsninger?


 

Tag ansvar – stop

Dette lovforslag skader danske familier økonomisk, svækker vores nationale medieindhold og underminerer lokalsamfundene. Det er en politisk skandale, der kræver handling nu.


Hvad kan du gøre?

Kontakt dine lokale politikere og kræv handling mod regeringens forslag. Sammen kan vi sikre rimelige priser, stærke fællesskaber og bevarelsen af dansk mediekultur.

Antenneforeningerne – din stemme i kampen mod uretfærdige priser og politiske beslutninger.



Du kan høre hvad Sune Jensen, Dansk Erhverv mener om sagen, klik på vedhæftede fil nederst på siden.


Der kan ses et indslag om emnet på TV2 Fyn her.


Vedhæftede filer

 

Kontakt bestyrelsen

Du kan kontakte bestyrelsen her

Fejlmelding Kabel TV

Servicepartner: Dansk Kabel TV - support
43 32 47 00
Man-fre: 9:00 - 20:00
Weekend og helligdage: 10:00 - 16:00

Fejlmelding Bredbånd og Telefoni

Servicepartner: YOUSEE
70 70 40 40
Man-fre: 8:00 - 20:00
Vagt: 10:00 - 20:00